Facetled-syndrom

Ordet facet hentyder til de bagerste led i rygsøjlen. Rygsøjlen består af en forrest og en bagerst del. Den forreste del virker stødabsorberende på grund af en bruskskive (diskus) mellem nabohvirvler. Den bagerste del styrer rygsøjlens bevægelser med sine bueled (facetled).

 

Facetled-syndrom opstår altså, når der er problemer i facetleddene i den miderste del af ryggen (brystryggen).

 

Symptomerne på facetled-syndrom er smerter – ofte meget voldsomme og beskrives som knivstik i ryggen. Symptomerne kan ligne de, som ses ved blodprop i hjertet, galdesten og nyresten. Der er nedsat og smertefuld bevægelighed i leddene og muskelspændinger i det berørte område.

 

Symptomerne forværres normalt ved bevægelse i bestemte retninger, mens de lindres ved bevægelse i andre retninger.

 

Rygøvelser, hvor muskulaturen styrkes og strækkes samt kendskab til korrekte bevægelser og stillinger er vigtige i forhold til forebyggelsen af facetled-syndrom.

Top