Sundhedsfremmende tilbud


Fysioterapeutisk Sundhedstjek

Få større tilfredshed og mere overskud i din hverdag, både på arbejde og i fritiden

Sundhed kan beskrives på mange forskellige måder, og kan indeholde vidt forskellige ting alt efter individ.
Med vores sundhedstjek vil vi motivere dig til en sund og aktiv livsstil. Via vores samtale og undersøgelses resultater, vil vi i fællesskab finde frem til et individuelt træningsprogram og eventuelle andre forbedringer i form af vejledning i god kropsholdning, arbejdsstillinger og arbejdsbelastninger.
 

Det er individuelt hvad resultaterne bliver og hvad man kan være inspireret til indenfor sundhed og aktivitet i sit liv fremover. Vi har kompetencen til at give dig præcise råd/vejledning og anbefalinger, så du kan tage herfra med en  større viden om din nuværende sundhed og fysiske tilstand, samt hvordan du kan forbedre eller opretholde denne i fremtiden.

Sundhedstjekket hos Brørup Fysioterapi og Træning indeholder forskellige undersøgelser og tests:

  • Samtale
  • Arbejds- og fritidsliv
  • Undersøgelse
  • Bevægelighed og holdning
  • Muskelstyrke
  • Konditest
  • Vejledning
  • Træningsforslag

Der gives således et overordnet billede af DIN sundhed ud fra testene, samt råd og anbefalinger omkring relevant træning eller andre forbedringer du kan gøre dig.

 

Forebyggende undersøgelse

Den forebyggende undersøgelse vil tage ca. 45 minutter og indeholder en samtale om, hvordan klienten belaster sine led og muskler i sine daglige gøremål. Der vil være en snak om, hvad kroppen skal holde til i de daglige gøremål nu og især i fremtiden, hvilke funktioner der påvirker klientens smerte-/gene- og bekymringsområder, og om der er en balance mellem god belastning og uhensigtsmæssig belastning.

Samtidig foretages en visuel og manuel undersøgelse af symptom- og bekymringsområde med undervisning og vejledning i, hvorledes klienten i fremtiden selv kan arbejde på at bruge kroppen på en måde, så den bliver stærk i stedet for at blive slidt.

 

Top