Smerter i underlivet

Smerter og spændinger i underlivet er et ganske reelt problem for rigtig mange kvinder.

Faktisk vurderes det, at op mod 300.000 kvinder årligt søger læge grundet problemer med underlivet.

Hvis du har smerter i underlivet, ved bækkenbunden eller ved skedeindgangen, kan det skyldes muskelspændinger.

Fysioterapeuten vil tilbyde dig en undersøgelse af musklerne omkring bækkenet og i underlivet. dette gøres meget forsigtigt og vil ikke gøre ondt.

Ud fra undersøgelsesresultaterne tilrettelægger vi den videre behandling i samarbejde med dig, og du vil få udarbejdet et træningsprogram, som du kan træne efter derhjemme.

For at opnå effekt af træningen, skal du være indstillet på at træne hjemme dagligt gennem længere tid.