75 38 17 96

Lukket - Se åbningstider her

Efterfødsel: Hvordan påvirkes kroppen?

Der sker mange forandringer med kroppen i løbet af en graviditet.

Kroppen påvirkes af en lang række af forhold, hvoraf den øgede vægt er den største belastning for f.eks. led og muskler. Ofte ændres kroppens holdning, idet man vil opleve, at mavemusklerne bliver forlængede og svagere (nogle vil opleve rectus diastase eller delte mavemuskler).

Desuden vil ryggens muskler ofte blive overbelastede. Dette sker som regel et stykke henne i graviditeten, hvor den store vægtøgning vil lægge mere pres på ryggen og den gravide kompenserer for den voksende mave ved at svaje mere i ryggen. Mange af disse forandringer i løbet af graviditeten kan medføre gener selv efter fødslen.


Det er derfor vigtigt at være opmærksom på sin kropsholdning efter fødslen. Belastninger fra graviditet og fødsel kan skabe ubalance i kroppen, som det er en god ide at få genoprettet. Særligt bækkenbunden er udsat for stor belastning under en graviditet, hvilket kan gøre det vanskeligt at holde på vandet.

Formålet med træningen er at:

Opnår styrke og udholdenhed i musklerne (bækkenbund, mave, ryg, baller, lår og skulder/nakke).

Træne kernemuskulaturen (core-muskulaturen) samt lære at aktivere bækkenbund og tværgående mavemuskel sammen med vejrtrækning og gør det i en bevægelse med en optimal kropsholdning.

Forebygge gener (f.eks. efter ammestilling eller løfte/bære baby).

Fokus på kropsholdning og hensigtsmæssige bevægelser.

Let kredsløbstræning. 

Hos os...

Hos Brørup Fysioterapi har vi stor erfaring og succes med at træne kvinder efter fødslen.
Alle kan deltage uanset træningstilstand fra 4-6 uger efter fødslen – også efter et kejsersnit.
Tag baby med og mød op i løstsiddende tøj.

Rectus Diastase/"delte mavemuskler"

Rectus diastase betegner en unaturlig afstand af muskelbugene i de lige mavemuskler (musculus rectus abdominis). Deraf betegnelsen “delte mavemuskler”.

Er separation over 2 fingersbredder afstand anses det som en rectus diastase, men det handler ikke kun om bredden. Det handler også om spændingen i bindevævet. Hvis bindevævet er løst, blødt og ustabilit, uanset afstand, under aktiv test, så har du også en rectus diastase til trods for en afstand under 2 cm.

En rectus diastase opstår på grund af øget pres indefra (f.eks. en baby) mod det bindevævsstrøg, linea alba, der løber på langs gennem mavemusklerne. Bindevævet strækkes tyndere, bliver svagere, og der opstår en rectus diastase. 

Mavemusklerne er ikke adskilte fra resten af kroppen, men er en del af et større muskel- og fasciesamspil og lader sig påvirke heraf. Det er derfor væsentligt at erkende, at kerneøvelser (coretraining) eller mavetræning alene ikke er den rigtige tilgang til rectus diastase.

Find balancen igen...

Konsekvenserne af rectus diastase kan være mange, både funktionelt og udseendemæssigt. Typisk kan man se en topmave nederst på maven på niveau med navlen, nogle oplever, at den øvre del af maven buler mere ud end før og andre føler sig blød i maveregionen.

Funktionelt kan en rectus diastase give Lænde- og rygsmerter, Inkontinens, organer i underlivet synker ned, brok og dårlig kropsholdning.
Diastasen afslører ofte sig selv ved den såkaldte ’toblerone-mave’, hvilket vil sige, at maven spidser til på langs, når mavemuskulaturen spændes. Det ses især i rygliggende stilling.  
Hos Brørup Fysioterapi og Træning kan du med den rette vejledning, instruktion og specifik træning få bindevæv og mavemuskulatur til at finde balancen igen.