SYGESIKRINGENS TILSKUD TIL FYSIOTERAPI

Fysioterapi er en del af det offentliges tilbud om behandling. Sygesikringen giver derfor ca. 40% i tilskud til din behandling og træning. Tilskud er betinget af, at du er henvist fra en læge.

Er du medlem af Sygeforsikring Danmark får du yderligere tilskud.

De fleste kommuner giver også tilskud, hvis du f.eks. har medicinkort eller er pensionist.

Vi samarbejder også med forsikringsselskaber. Spørg om din forsikring er omfattet af samarbejdet.

Vederlagsfri Fysioterapi: En del patienter med varigt eller langvarigt svært fysisk handicap kan modtage gratis fysioterapi under den vederlagsfrie ordning. Spørg din læge eller fysioterapeut, om du kan komme ind under denne ordning.