Behandling via sundheds- eller ulykkesforsikring

Hvis din behandling skal dækkes af en sundheds- eller ulykkesforsikring, er det vigtigt, at vi modtager din bevilling inden behandlingen påbegyndes. Bevillingen skal sendes til klinikken før du booker eller møder op til første behandling.

Vær opmærksom på, at det er dit eget ansvar at holde øje med bevillingens gyldighed, herunder antal godkendte behandlinger og eventuel udløbsdato. Hvis bevillingen udløber under dit behandlingsforløb, skal du selv kontakte dit forsikringsselskab for at få den forlænget eller fornyet.

Såfremt vi ikke har modtaget en gyldig bevilling, eller hvis bevillingen er udløbet, vil behandlingen automatisk blive afregnet direkte med dig som patient.

Vi hjælper naturligvis gerne med generelle spørgsmål, men det er forsikringsselskabet, der kan oplyse om den korrekte dækning og bevilling.