Lukket - Se åbningstider her
Hvad er en hjernerystelse?
En hjernerystelse er en skade på hjernen, der resulterer i midlertidigt tab af hjernens normale funktion.
Hjernerystelse ses ved en større skade mod hovedet. Hjernerystelse er meget almindeligt. Det ses årligt hos ca. 2000 personer i Danmark.
Den hyppigste årsag er fald, færdselsuheld på cykel eller i bil eller under sportsudøvelse.
Hvilke symptomer er der?
Symptomerne efter en hjernerystelse kan være fysiske, kognitive (tænkning), emotionelle og søvnrelaterede - ofte ses en kombination af disse.
Hyppigste symptomer er hovedpine, svimmelhed, træthed / udmattelse, tab af koncentration og lette hukommelsesforstyrrelser.
Man kan opleve støj- og lysfølsomhed, synsvanskeligheder, irritabilitet og søvnløshed i forbindelse med hjernerystelsen.
Hvordan foregår genoptræning?
Efter at have haft en hjernerystelse oplever nogle symptomer i dage eller uger efter skaden og her er fysioterapi en naturlig del i genoptræningen.
Genoptræningen efter en hjernerystelse tilrettelægges individuelt. Der tages udgangspunkt i dig og hvordan dit nervesystem reagerer på forskellige former for aktivitet.
Forløbet
G.L.A:D forløbet består af:
- Individuel undersøgelse af fysioterapeut *
- Individuel instruktion i øvelser *
- Teoretisk undervisning på hold (2 lektioner)*
- Holdtræning 2 gange ugentlig i 6 uger
- Afsluttende tests og opfølgning*
* Obligatorisk for at kunne deltage i https://www.glaid.dk artrose skolen
Træningen foregår på hold med 8-10 deltagere.
G.L.A:D forløbet koster ca. kr. 2.200,-
Vi tilbyder også After G.L.A:D for tidligere G.L.A:D deltagere.
Træning 1 gang ugentlig.
En kæmpe gevinst
Gigtforeningens direktør Lene Witte helt enig i, at øget fokus på træning er vejen frem for mange patienter med slidgigt.
» Mange mennesker døjer helt unødvendigt med smerter og kan ikke varetage fuldstændig almindelige funktioner i hverdagen, og en del kan heller ikke varetage et job. Der er behov for, at fokus rykker sig fra operationer og medicin til at blive mere koncentreret om træning «, siger Lene Witte og forklarer, at alene ordet ’slidgigt’ er med til at bremse udviklingen.
» Når folk får den diagnose, så tror de instinktivt, at deres led er slidt, og de skal skåne det og holde sig i ro. Men leddet har faktisk brug for at blive brugt «, siger hun, der af samme årsag foretrækker at bruge betegnelsen ’artrose’ i stedet for ’slidgigt’.
Lene Witte understreger, at det er meget glædeligt, at resultaterne fra GLA:D viser, at mange mennesker helt kan stoppe med at tage smertestillende gigtpræparater, hvis de laver øvelser, der er specifikt rettet mod patienter med slidgigt.