75 38 17 96

Vi har åbent i dag fra 08:00 til 18:00

Piskesmæld "Whiplash"

Piskesmæld er betegnelsen for den bevægelse der sker, når nakken pludselig og uventet bliver udsat for en voldsom og ukontrolleret bevægelse i først én og derefter i den modsatte retning.

Man taler om en acceleration/ deaccelerationstraume.

Hvad kan piskesmæld forårsage?

Et piskesmældstraume kan forårsage forstrækninger af led, ledbånd, sener, muskler, nerver og discii i nakkeregionen.

Nogle led og ledbånd kan blive strukket så meget, at de vil kunne bevæge sig for meget - andre led vil miste evnen til at bevæge sig frit, hvilket giver stive områder i nakken. Patienter, der har været ude for et piskesmæld, kan udvikle smerter i hele rygsøjlen, og nogle oplever svimmelhed, hovedpine, hukommelsesproblemer, koncentrationsudfordringer, tinnitus og hørenedsættelse.

De sidstnævnte symptomer kan skyldes, at mange samtidig med piskesmældet får hjernerystelse. Symptomerne kan komme lidt forsinket efter traumet.

Hvordan foregår behandlingen?

Mange oplever en uhensigtsmæssigt opspænding i nakkens muskulatur, som et "forsvar" hvilket resulterer i en ændret og uhensigstmæssig muskelfunktion.


Det fysioterapeutiske tilbud til den piskesmældsramte er forskellig fra patient til patient, men specifik træning af de stabiliserende muskler omkring nakken og manuel behandling er en væsentlig del af behandlingen efter et piskesmæld.

Forløbet

G.L.A:D forløbet består af:

  • Individuel undersøgelse af fysioterapeut *
  • Individuel instruktion i øvelser *
  • Teoretisk undervisning på hold (2 lektioner)*
  • Holdtræning 2 gange ugentlig i 6 uger
  • Afsluttende tests og opfølgning*

* Obligatorisk for at kunne deltage i https://www.glaid.dk artrose skolen

Træningen foregår på hold med 8-10 deltagere.

G.L.A:D forløbet koster ca. kr. 2.200,-

Vi tilbyder også After G.L.A:D for tidligere G.L.A:D deltagere.
Træning 1 gang ugentlig.

En kæmpe gevinst

Gigtforeningens direktør Lene Witte helt enig i, at øget fokus på træning er vejen frem for mange patienter med slidgigt.

» Mange mennesker døjer helt unødvendigt med smerter og kan ikke varetage fuldstændig almindelige funktioner i hverdagen, og en del kan heller ikke varetage et job. Der er behov for, at fokus rykker sig fra operationer og medicin til at blive mere koncentreret om træning «, siger Lene Witte og forklarer, at alene ordet ’slidgigt’ er med til at bremse udviklingen.

» Når folk får den diagnose, så tror de instinktivt, at deres led er slidt, og de skal skåne det og holde sig i ro. Men leddet har faktisk brug for at blive brugt «, siger hun, der af samme årsag foretrækker at bruge betegnelsen ’artrose’ i stedet for ’slidgigt’.

Lene Witte understreger, at det er meget glædeligt, at resultaterne fra GLA:D viser, at mange mennesker helt kan stoppe med at tage smertestillende gigtpræparater, hvis de laver øvelser, der er specifikt rettet mod patienter med slidgigt.